Horsens Freja kan med støtte fra Familien Hansens Fond nu tilbyde ungdomsmedlemmerne i klubben træning samt sjov og leg med en helt ny pannabane. Pannabanen er en lille afgrænset bane med to små mål, som indbyder til boldspil og leg.
Klubben har længe ønsket at kunne tilbyde denne aktivitet både som led i den almindelige træning på klubbens børne- og ungdomshold, men også til særlige aktiviteter som f.eks. sociale arrangementer inde og ude, samt til leg for de børn, der er med deres forældre ude at se hjemmekampe i weekenden.
Horsens Freja er en social klub, der vægter et ligeværdigt miljø med et godt kammeratskab, hvor der er plads til alle, højt. Klubben er beliggende på Fussingsvej og har en vigtig social rolle i vestbyen i form af at tilbyde områdets børn og unge kendskab til foreningslivet, bevægelse, sammenhold og gode oplevelser.
Læs mere om Horsens Freja her
Næste ansøgningsfrist: 30/11/2024