Røde Kors Horsens

Røde Kors Horsens

Røde Kors Horsens har pr. 1. juni 2022 åbnet ny butik på Vejlevej 1. Alle effekter, der sælges i butikken, er doneret af borgere i Horsens og omegn. Effekterne afhentes af frivillige i Røde Kors’ varebil, som også anvendes af samaritterne, når de udfører samarit-opgaver.

Den nuværende bil er gammel og dyr i drift, hvorfor Familien Hansens Fond har valgt at støtte Røde Kors med at udskifte den gamle varebil til en ny med lift. Udskiftningen vil betyde, at Røde Kors kan hente tungere effekter, og tage fornødent hensyn til de frivillige.

Røde Kors er en velgørende organisation, der støtter udsatte overalt i verden. I Horsens støtter Røde Kors specifikt gennem deres Familienetværk, God start på livet, Besøgstjenesten, Julehjælp og sommerferieophold til udsatte familier.

På billederne ses den nye varebil sammen med Røde Kors’ frivillige og fondsadministrator Jesper Sørensen samt Ole Hansen, som har bistået med rådgivning i forbindelse med købet af varebilen.

Næste ansøgningsfrist: 28/02/2025

Send din ansøgning til Familien Hansens Fond. Vi glæder os til at modtage den.

Læs mere