Nyt markant kunstværk indviet

Nyt markant kunstværk indviet

Den 1. december 2025 blev Matter of Void, et monumentalt kunstværk af den internationalt anerkendte kunstner Alicja Kwade, indviet. Værket har fået sin plads på Vagn Ry Nielsens Plads foran VIA University College i Horsens – en af Danmarks hurtigst voksende byer, hvor kunst, uddannelse og byudvikling mødes.

Matter of Void består af seks enorme stenblokke og seks tilsvarende stenkugler, der sammen danner et 12 meter højt tårn omgivet af fritliggende kugler.

De seks natursten, som værket består af, er hentet fra forskellige dele af verden og symboliserer plantens geologiske mangfoldighed og dybe tidsforløb.

Stenblokkene er hver hugget som et negativ af en stenkugle, og er stablet med en let rotation fra bund til top. De gennemborede passager fungerer som små kighuller mod virkeligheden – som portaler til parallelle universer. Den spiralformede struktur minder om DNA’et og den menneskelige skabelse, og kuglernes størrelse (ca. 165 cm) refererer til den gennemsnitlige menneskehøjde.

Matter of Void er et imponerende nyt vartegn for Horsens – en af Danmarks hurtigst voksende byer, der
arbejder ambitiøst for at kombinere uddannelse, byudvikling og kunst i det offentlige rum. Det er et værk,
vi er stolte af at kunne byde velkommen til byen,” siger Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune.

Med placeringen midt på campus skaber værket et rum for refleksion og inspiration for både studerende og borgere.

Indvielsen blev markeret med taler af Alicja Kwade samt repræsentanter fra VIA University College.

Projektet er blevet muliggjort takket være en kombination af offentlig og privat støtte, herunder støtte fra Familien Hansens Fond.

De øvrige bidragsydere er VIA University College (Horsens), Horsens Kommune, Familien Hede Nielsens Fond, Statens Kunstfond, Salling Fondene, Det Obelske Familiefond, Nordstern, Insero og SOSU-Skolen.

Foto: Inge Lynggaard Hansen

Næste ansøgningsfrist: 28/02/2026

Send din ansøgning til Familien Hansens Fond. Vi glæder os til at modtage den.

Læs mere