Horsens Kommunes Biblioteker gennemførte den første udgave af læsefestivalen LÆS! i efteråret 2023, og gentager igen i 2024 succesen i uge 40-42, under temaet FÆLLESSKAB.
Læsefestivalen skal være med til at sætte fokus på læsefællesskaber, hvor man kan dele sin oplevelse omkring
læsning, da undersøgelser viser, at lysten til at læse daler omkring samme tidspunkt, som de fleste forældre stopper med at læse højt for deres børn og gøre højtlæsningen til en hyggeaktivitet.
I forbindelse med læsefestivalen kan børn og familier få en gratis læsepose, som igen i år er støttet af Familien Hansens Fond.
Læseposerne har til formål at inspirere til læsning, leg og hygge i efterårsferien. Poserne indeholder bl.a. madkasser, farveblyanter, bogmærker og læsehæfter. De er målrettet børn i aldersgruppen 6 til 12 år.
Poserne bliver uddelt gratis på børnebiblioteket søndag den 13. oktober 2024 efter først-til-mølle princippet.
God læselyst!
Næste ansøgningsfrist: 28/02/2025